Kano- og vildmarkskursus (EPP) 2018

26-04-2018 18:00 til 29-04-2018 16:00

Teori: København/Sjælland Sejlads: Olofström, Sverige

Bliv klar til næste kanotur: Drømmer I om at tage jeres tropsspejdere på kanotur? Eller vil du bare gerne selv kunne planlægge klanens næste tur? Så er kurset her det helt rigtige sted at starte.

OBS!  - Hvis du er DDS'er, så husk at logge ind på Medlemsservice, inden du tilmelder dig kurset.

Kano- og vildmarkskurset er et kursus for dig, der skal lede klanens/ troppens næste kanotur eller give lederne en anderledes oplevelse – eller for dig, der bare vil prøve en helt anderledes bededagsferie.

Kano- og vildmarkskurset er desuden et meget hyggeligt kursus. Der bliver mange hyggelige timer i kanoen på vej mod lejrpladsen, under frokosten på en lille solbeskinnet klippe midt i søen eller foran bålet om aftenen, mens mørket langsomt sænker sig.

Helt sikkert er det, at der også venter mange gode naturoplevelser på kurset. Søområdet ved Olofström byder på en fantastisk natur. Der er rig mulighed for at spotte dyr, som du måske ikke lige ser derhjemme, og måske opleve en bæver eller elg svømme over søen.

På kurset bliver du undervist efter EPP1-standarden, og efter bestået kursus modtager du et EPP1-bevis.
Du skal være fyldt 15 år, og du skal kunne svømme min. 200 meter.

Kursusleder: Simon Wochner
Dato:  26. april kl. 18:00 - 29. april kl. 16:00 2018
Sted: Teori: København/sjælland. Sejlads: Olofström, Sverige
Pris: 1.850 kr.
Tilmeldingsfrist: Senest d. 06. april 2018 

OBS! Torsdag aften bliver der kun serveret et let måltid (Varme Hveder)

Bemærk:
Fjeldgruppens kurser kan ikke betales via Medlemsservice og foregår derfor ikke automatisk. Betaling for kurset skal ske til Fjeldgruppens konto: Regnr. 5361 Konto 0246983. Husk at noter dit navn og kursus i bemærkningsfeltet. Hvis du ikke selv skal betale, bedes du sende mailen videre til din kasserer. Tilmelding er først endelig registreret når betaling er modtaget. Har du spørgsmål vedr. betalingen, bedes du kontakte Fjeldgruppens kasserer Daniel Berthelsen på kasserer@fjeldgruppen.dk

Samlet antal pladser: 20
Ledige pladser: 1

Tilmelding til dette arrangement lukker 06-04-2018 23:59

Hvor

--Teori: København/Sjælland Sejlads: Olofström, Sverige--

Tidspunkt

Fra 26-04-2018 18:00
Til 29-04-2018 16:00

Arrangør

Det Danske Spejderkorps