Survivortur 2026 for Troppen

27-02-2026 17:00 til 01-03-2026 15:00

Thorolf - spejderne på Islands Brygge

Trop i Thorolf Gruppe

Troppens længste hike i år!

Kære spejdere!

Survivorturen for troppen er en to-dages vinterhike for seje tropsspejdere. Vi vandrer ca. 30 km over to dage efter kort i landskabet mellem Hvalsø og Lejre og overnatter udendørs i bivuak i to nætter - uanset vejret. Det er en tur, hvor man kan få testet sine turfærdigheder, og Thorolf kvitterer selvfølgelig med det eftertragtede Survivor-mærke til dem, der gennemfører turen. Turen er en god introtur til adventurespejdløb som fx Nathejk, CCMR og andre løb.

Alle tropsspejdere kan være med her - også hvis du lige er rykket op. Der er en lidt kortere rute, til dem, der skal på deres første Survivortur.

Krav for at deltage: 

 - Du skal tidligere have været med på mindst én tur med troppen eller som juniorspejder, hvor du har båret din egen oppakning over en vis distance, og hvor du har overnattet i det fri.

 - Du skal have udstyr med, så du kan holde varmen på en vinterhike - dvs. gode støvler, varmt undertøj og en varm sovepose. Du har en rygsæk, der passer til dig og som har en god bæresystem. 

 

Praktisk: 

 - Afgang fra hytten fredag d. 27.2 kl. 17.00

 - Hjemkomst: Ankomst i hytten igen søndag d. 1.3 ca. kl. 16 (men vi giver nærmere besked). 

Oppakning: grej til en vinterhike - tjek vejrudsigten. Og husk regntøj, også selvom de lover sne. Drikkedunk. Varmt undertøj. Vi kommer til at gennemgå den gode turoppakning nærmere, når turen kommer tættere på. 

Vi glæder os til en dejlig tur!

Spejderhilsen fra tropslederne

Samlet antal pladser: 30
Ledige pladser: 12

Deltager


Hvor

Artillerivej 67
2300 København S
Danmark
kontakt@thorolf.dk

Tidspunkt

Fra 27-02-2026 17:00
Til 01-03-2026 15:00

Arrangør

Thorolf - spejderne på Islands Brygge