Spejdernes Lejr 2026
18-07-2026 08:00 til 26-07-2026 18:00
Fredensborg Gruppe
Minier, Juniorer, Trop, Klan
I år skal minier, juniorer, trop og klan deltage i den store "Spejdernes Lejr", hvor der kommer spejdere fra hele landet - og også mange fra udlandet.
Det er en kæmpe oplevelse, og I kan læse meget mere og se billeder og videoer fra tidligere lejre på spejderneslejr.dk
Prisen inkluderer transport, mad og alle aktiviteter, så man skal kun selv have lommepenge til en ekstra is - eller måske en af de mange souvenirs med lejrens logo.
For mange minier bliver det jeres første spejderlejr, og så er en hel uge måske lidt rigeligt. Derfor deltager minierne kun i sidste halvdel af lejren - fra onsdag d. 22/7 til søndag d. 26/7.
Juniorer kan vælge, om de kun vil deltage på første del af lejren (lørdag d. 18/7 til onsdag d. 22/7) eller hele lejren. Obs: Juniorer, der kun deltager på første del, skal hentes på lejren!
Vi holder et forældremøde senere, hvor vi også har flere oplysninger om lejren.
Bemærk, at tilmeldingen er bindende, og at gruppen opkræver den fulde pris for lejren, hvis man melder afbud, da vi kun får tilskud til spejdere, der faktisk deltager. (Lejrens fulde pris er op til 2.600 kr.)