Mini-Divi 2026

10-04-2026 17:00 til 12-04-2026 11:30

Ryekol Spejdercenter

Erik Den Røde

Kom med til MINI-OL 2026 sammen med alle de andre minier fra Århus skovdivision

Hej alle minispejdere 


Nu tændes OL-flammen i Århus Skov Division – og du er inviteret til en weekend fyldt med fællesskab, udfordringer og ægte spejderstemning! 

Fredag aften mødes vi, slår teltene op og spiser medbragte madpakker. Lejren summer af forventning, og vi gør os klar til en spændende lørdag. 

Lørdag står i konkurrencens tegn. Patruljerne skal dyste i at lave en lækker frokost over bål og deltage i et sjovt spejder-OL-løb med discipliner, der kombinerer klassiske OL-grene med spejderfærdigheder som samarbejde, kreativitet og snilde. Om aftenen samles vi til hyggeligt lejrbål med sang og grin under åben himmel. 

Søndag pakker vi lejren sammen og afslutter weekenden med en fælles tovtrækningsdyst, inden weekendens OL-helte hyldes.  


Detaljerne:

OL løber af stablen d. 10. april - 12. april ved Ryekol spejdercenter.
I skal selv køre til Ryekol, med ankomst kl. 17.00 ved hytten og skal hentes igen samme sted søndag kl. 11.30.

Adressen er: Galgebakken 12, 8680 Ry

Minierne vil skulle deltage i mange udendørs OL aktiviteter i løbet af weekenden, og derfor er det vigtigt, at de har tøj med, der kan holde til vind og vejr! Derudover skal alle medbringe en madpakke og drikkedunk til fredag aften. 


Vi glæder os til en fed weekend! 

Spejderhilsen fra alle minilederne i Århus Skov Division




Pakkeliste:

- Uniform + tørklæde
- Skiftetøj + lunt nattøj (Spejderne sover i telt)
- Jakke, regntøj og gummistøvler (tjek vejrudsigten)
- Toiletsager, solcreme, myggebalsam
- Bestikpose med spisegrej + viskestykke
- Madpakke og drikkedunk
- Lommelygte/ pandelampe
- Sovepose + liggeunderlag
- 1 pose fredagsslik (ca. 15 kr)
- Evt. medicin (husk at informere lederne, etui til briller osv.)



Pris: 300,00

Deltager


Hvor

Galgebakken 12
8680 Ry
Danmark

Tidspunkt

Fra 10-04-2026 17:00
Til 12-04-2026 11:30

Arrangør

Erik Den Røde