Divisionsweekend
08-05-2026 18:00 til 10-05-2026 12:30
Køgespejderne
Junior, Fjeldspejderne
Kom med til en hyggelig og sjov weekend på Køge Marina, sammen med alle vores spejdervenner fra nabospejdergrupperne. Nedenfor ser du en kort beskrivelse af weekenden. Deltager prisen for weekenden er kr. 250,- pr. spejder. Tilmeldingen er åben og lukker først fredag den 17. april.
Tilmelding sker via dette link:
Fredag
Spejderne mødes kl. 18 på Køge Station og går sammen til Køge Marina – en hyggelig start på weekenden.
Husk madpakke til fredag samt telt, personligt grej og evt. udstyr til brændeaktiviteter. Der er gode muligheder for parkering tæt på lejren.
Lørdag
Vi starter dagen med flaghejsning kl. 9, hvor alle spejdere samles. Herefter går dysten i gang kl. 10–16 med sjove og udfordrende aktiviteter for alle grene – tilpasset så alle kan være med. Familiespejder for sig selv. Mikro- og mini er sammen. Junior og trop er sammen.
Der sørges for mad undervejs, så spejderne kan fokusere på oplevelserne. Efter dysten er der tid til hygge, inden aftenen byder på fælles underholdning og natløb for troppen.
Søndag
Vi samles igen til flaghejsning kl. 9, hvor resultaterne fra dysten bliver offentliggjort.
Fra kl. 10–12 afholder vi Spejdernes Dag med aktiviteter, hvor spejderne er med til at vise spejderlivet frem og møde andre på tværs af grupper.
Herefter runder vi lejren af med fælles oprydning og gode minder, inden vi siger tak for en dejlig weekend.