Familiespejder overnatning

20-06-2026 13:00 til 21-06-2026 12:00

Kong Svend Gruppe

Familiespejd

Ovarnatning for familiespejdere

Kære familiespejdere i Kong Svend, 

Så er muligheden der for at sove i telt med sine børn - en fantastisk mulighed for at få en super oplevelse med hygge, nærvær og dejlig natur. Samtidig får spejderne mærket Udesover.

Lørdag d. 20. juni pakker vi teltet og soveudstyret og tager på tur til Lillevang i Stenløse.
Vi mødes ved hytten (Hassellunden 2C) kl. 13, hvor vi pakker udstyr, inden vi samlet kører afsted mod Lillevang (Stenlillevej 79, 3660 Stenløse). 

På Lillevang slår vi teltene op og går på opdagelse i området. Derefter tænder vi bål og laver noget lækker mad, som vi spiser ca. kl. 18. Efter maden hygger vi om bålet, synger et par sange og går i seng på en hyggelig godnathistorie.
Og hele familien er velkommen!

Praktik:
Vi ligger i gruppens spejdertelte. Aftenen er en god mulighed for at prøve at ligge med sovepose og liggeunderlag, men man kan også fint have dynesæt og en lille madras med.
Vi køber ind til fælles madlavning over bål og grill. Er du vegetar, allergiker eller andet, så angiv det i tilmeldingen.

Vi forventer, at I har spist frokost lørdag inden I ankommer, men ellers sørger vi for mad og snacks frem til vi slutter søndag d. 21. juni kl. 12. 

Pris 100 kr. pr. familie. 

Har du spørgsmål, så tøv ikke med at tage fat i Nanna på fs@kongsvend.dk / 6111 7860

Vi arrangerer samlet transport, så meld gerne tilbage hvis du har ledige pladser i bilen, så vi kan få alle med.

Vi ser frem til en superhyggelig tur!

Pris: 100,00

Deltager


Spørgsmål

Kosthensyn

Er der noget ift. kosten der skal tages hensyn til?


Kørsel

Har du ekstra pladser i bilen eller mangler du transport fra Smørum til Lillevang (og retur), så skriv det endelig her :)

Hvor

Hassellunden 2C
Lille Smørum
2765 Smørum
Danmark
gl@kongsvend.dk

Tidspunkt

Fra 20-06-2026 13:00
Til 21-06-2026 12:00

Arrangør

Kong Svend Gruppe