Oak City Rally 2026

31-05-2026 09:00 til 31-05-2026 14:30

Farum Station

Hvert år plejer MorescoSpejderne at møde talstærkt op til Oak City Rally - Verdens største sæbekasseløb. Konceptet går i alt sin enkelthed ud på at gennemføre ruten i sin hjemmebyggede sæbekassebil, sammen med resten af sin patrulje.

Det er 51. gang, der afholdes Oak City Rally for sæbekassevogne.
Igen i år bliver det muligt at nyde det imponerende syn af de mange fantasifulde vogne, der farer af sted fra
Farum Station og slider sig frem til Egemose Centret ad en 10 km lang rute, et syn der burde være et must for alle
friske spejdere og forældre.

Alle spejdere løber i hold af 4-5 spejdere de 10 km med vores hjemmebyggede Oak City biler. Forældre, søskende og andre pårørende skal være velkommen til at gå/løbe med på ruten, eller køre direkte til Egemosen spejdercenter og vente på spejderne kommer i mål. Her vil vi sidde sammen i MorescoSpejderne, her vil det oså være muligt at købe mad og drikke.

Det er en rigtig god ide at huske bla. en drikkedunk, solcreme og evt. nogle lette snacks til løbeturen



Nedenunder kan i læse informationer til forældre fra løbet af.


Kære deltager på årets Oak City Rally.
Igen i år skal vi appellere til den gode spejderånd og bede alle der kommer i rigtige biler + trailere om at følge nedenstående retningslinjer, så vi kan afvikle ikke bare sæbekasseløbet, men også hele arrangementet i god ro og orden.

VIGTIGT!

Langs den rute som sæbekassebiler kører er SLET IKKE PLADS til biler, motorcykler eller knallerter. Også cykling langs ruten FRABEDES af sikkerhedsmæssige grunde. 

ALMINDELIG FÆRDSEL FRA FARUM TIL EGEMOSEN skal ske ad den markerede rute - ad Farumvej, forbi Undinevej og ned til Lundehøjvej, hvor man kører til højre. Det er igen i år nødvendigt at krydse sæbekassebilernes rute. VÆR FORSIGTIGE OG TAG HENSYN! Regn med ventetid. PARKERING ved Farum Station bør i egen interesse ikke ske på Stationsvej. Det er flere gange sket, at parkerede biler har fået ridser i siderne fra forbikørende sæbekassevogne.

Ved ankomst til Egemose Center følg anvisningerne fra P-vagterne! Vejen er smal så der er indkørsel frem til kl. 13:00. Herefter er der kun udkørsel! Der er afmærket rute fra p-marken og ned til Egemose Centret. Vi opfordrer og beder indtrængende om forståelighed og tålmodighed ved denne nye løsning og beder alle om at hjælpe til at det kommer til at fungere i bedste spejderstil – tak. Specielt vil vi gerne opfordre til samkørsel, så der ikke bliver trafikkaos.
Prisen vil være kr. 25,00 for en p-billet. P-billeter kan både købes i forslag på Farum st. og ved ankomst til p-marken.

Afhentning af vogne: Undinevej er ensrettet fra Farumvej til Lyngevej!! 

Program for søndag: 

Kl. 08.45 Løbskontoret åbner
Kl. 09.45 Løbskontoret lukker
Kl. 09.50 Alle vogne er på plads
Kl. 10.00 Første start – efterfølgende start er hvert 2. minut for de 10 første starter.
Kl. 10.45 Forventet ankomst af første vogn
Kl. 11.00 Boderne åbner på Egemose Centret
Kl. 13.00 Registrering af løbstider ophører
Kl. 14.00 Afslutning og præmieoverrækkelse – resultatlister ophænges
Kl. 14.30 Vi er helt færdige


Så er det bare at få sig tilmeldt

Hilsen 

Lederne hos Morescospejderne

Pris: 75,00

Deltager


Spørgsmål

Gren *

Hvor

--Farum Station--

Tidspunkt

Fra 31-05-2026 09:00
Til 31-05-2026 14:30

Arrangør

MorescoSpejderne