Arbejdsdag for hele KSS
16-08-2026 09:00 til 16-08-2026 16:00
Køge Søspejd - Ivar Huitfeldt Gruppe
Kære alle store søspejdere og forældre.
Så er det blevet tid til årets store arbejdsdag på søspejderstationen.
Vi har udarbejdet en række arbejdsopgaver, så vi på dagen kan gå direkte i gang med en prioriteret opgaveliste og få mest muligt ud af indsatsen.
Der vil være fælles morgenmad og frokost samt kaffe, kage og kolde drikkevarer dagen igennem.
Planen er at starte med at skabe overblik over vores containere og selve hytten. Det lyder måske som en simpel opgave, men vi er sikre på, at vi nok skal få brugt hele dagen på at gøre vores faciliteter endnu bedre.
Hele KSS-teamet glæder sig til at se jer til en hyggelig og produktiv dag, hvor vi sammen skaber endnu bedre rammer for vores børn og unge på søspejderstationen.
Praktisk information:
Arbejdsdagen er uden børn.
Forplejning er inkluderet.
Medbring gerne arbejdstøj, der passer til vejret.
Vi glæder os til en god dag sammen.
Spejderhilsen
KSS-teamet