Fenrisløbet 2026 - trop og 3. års junior

24-10-2026 08:00 til 25-10-2026 14:00

Cimbrerne Støvring Gruppe

🐺 Fenrisløbet 2026 – adventureløb for 3. års juniorer og tropsspejdere! En weekend med udfordringer, mørke, samarbejde og masser af spejderoplevelser.

Er I klar til adventure, udfordringer og en anderledes spejderoplevelse? 🐺🔥

Den 24.-25. oktober 2026 tager vi på Fenrisløbet med vores 3. års juniorer (6. klasse) og tropsspejdere.

Fenris er et adventureløb, hvor patruljerne bliver udfordret på samarbejde, spejderfærdigheder og evnen til at løse opgaver sammen. Det er samtidig et super godt adventureløb at starte ud med – man behøver altså ikke være erfaren adventure-spejder for at tage med.

Løbet er ca. 15 km med seks poster, og undervejs venter både opgaver, udfordringer og masser af spejderstemning. Det handler ikke om at være hurtigst, men om at arbejde sammen som patrulje og få en fed oplevelse. 🌲🥾

Der er sørget for aftensmad, natmad og morgenmad, og overnatningen foregår i bivuak.

📅 Dato: 24.-25. oktober 2026
Lørdag kl. 12.15 – søndag kl. 10.30
📍 Start og slut: Gelsted Station
💰 Pris: 350 kr. pr. spejder – inkl. mad, Fenris-mærke, navneskilt og Fenris-refleks.

Tilmelding senest 31. august via Medlemsservice.

Vi samler tilmeldingerne, så vi kan danne patruljer og være klar til Fenris' egen tilmelding.

Så uanset om du er 3. års junior på vej mod troppen eller allerede tropsspejder, håber vi, du har lyst til at tage med. Det bliver udfordrende, hyggeligt og en rigtig god mulighed for at prøve kræfter med adventureløb sammen med de andre. 🐺🌙

Pris: 360,00

Tilmelding til dette arrangement lukker 03-09-2026 23:59

Hvor

Hjedsbækvej 7
Juelstrup
9530 Støvring
Danmark
2211 9919
gruppeleder@9530spejder.dk

Tidspunkt

Fra 24-10-2026 08:00
Til 25-10-2026 14:00

Arrangør

Cimbrerne Støvring Gruppe