Juniormøde - Forældremøde

03-09-2026 18:30 til 03-09-2026 20:30

Ølstykkespejderne - Erik Harefod Gruppe

Junior

Forældremøde hos Juniorspejderne

Forældremøde hos Juniorspejderne

Kære forældre

Vi holder forældremøde hos Juniorspejderne torsdag den 3. september kl. 18.30–20.30 i hytten, mens jeres børn er til spejdermøde.

Vi vil rigtig gerne se jer til en aften, hvor vi sammen kan tale om forventninger og det gode spejderliv – for spejderne, lederne og jer som forældre.

Vi er seriøse omkring vores spejderleder opgaver. Hver uge bruger vi mange timer på at skabe gode og sjove spejderoplevelser for jeres børn.

For at lykkes med det har vi brug for et godt samarbejde med jer forældre.

Vi håber, I vil prioritere de to timer sammen med os.

Forældremødet er for alle

Det er ikke kun et møde for nye juniorer eller nye forældre. Vi har brug for, at hver juniorer er repræsenteret ved mødet – uanset om spejderen går på 1., 2. eller 3. år som junior, så alle får den samme information og vi ikke skal bruge alt for meget fritid på at informere forældre.

Hvis jeres barn er forhindret i at komme til spejdermødet den aften, forventer vi stadig, at en forælder deltager i forældremødet.

På aftenen kommer vi blandt andet omkring:

       Hjemmesiden og hvor I finder information

       Møder, ture og tilmelding

       Mails og beskeder

       Årets begivenheder og årshjulet

       Oprykning og overgangen til næste spejder gren

       Spørgsmål, dialog og gode idéer

Der er tilmelding til selve forældremødet, for at vi ved mange afbud får mulighed for at flytte forældremødet.

Vi glæder os til at se jer og til en god aften.

De bedste spejderhilsner

Lederne hos Juniorspejderne

 
Vi håber der er et par forældre der har lyst at medbringe kage. Der er te/kaffe og vand.


Tilmelding til dette arrangement lukker 30-08-2026 18:00

Hvor

Udlejrevej 9
3650 Ølstykke
Danmark
erik-harefod@erik-harefod.dk

Tidspunkt

Fra 03-09-2026 18:30
Til 03-09-2026 20:30

Arrangør

Ølstykkespejderne - Erik Harefod Gruppe