Ulvenes divisionstur til Høbjerghus 2.-4. oktober - Pippi tema
02-10-2026 17:30 til 04-10-2026 12:30
Tårnby Station
Flok i Kastrup Søspejder
Ulvenes divisionstur til Høbjerghus - Pippi tema.
Mødested Tårnby station kl. 1730.
Vi bliver hentet i bus på Tårnby station, hvor vi også bliver afleveret søndag kl. 1230. Enten skal ulvene have spist hjemmefra, eller de skal have en madpakke med, som de så kan spise, når vi når til Høbjerghus.
Vi skal sove inde, så man skal bare have lagen, pude og sovepose/dyne med + evt. puttedyr og hjemmesko. Og tøj med til vejret. Vi er meget ude, så regntøj og evt. gummistøvler er godt. Husk nu at mærke ALT tøj, sko og spejdergrej. Også den pose, som soveposen skal stoppes i. Den ligner alle de andres. Træn også gerne ulvene i selv at putte deres sovepose tilbage i soveposeposen - eller giv dem en større pose. Den, man får med ved køb af sovepose, er ikke den nemmeste at få soveposen tilbage i!!!
Slik er bandlyst, men vi har et rigtig godt madhold, som sørger for al maden - og der plejer også være kage på et tidspunkt - og nogle gange smarties eller andet lækkert.
Mobiltelefoner er ikke nødvendigt, men man kan jo godt have en bog, blad eller nogle spil med.
Vi glæder os til en rigtig hyggelig tur og håber, de fleste ulve kan komme med. Det er en fantastisk oplevelse og giver et rigtig godt sammenhold. Hvis nu nogen skulle få alt for megen hjemve, kan I jo komme og hente dem - men lad helst være med at sige, det er en mulighed. Prøv i det hele taget at tale ulvene ind i, at det er en spændende og sjov tur, som I glæder jer rigtig meget til, at de deltager i, og at høre om, når de kommer hjem.
Mvh. lederne
Ledige pladser: 39