Den gode Familiespejdergren - Webinar

19-11-2026 19:00 til 19-11-2026 21:00

Drømmer I om at starte familiespejd i jeres gruppe, eller ønsker I at udvikle og styrke den familiespejdergren, I allerede har? Så deltag i dette webinar om den gode familiespejdergren, hvor vi sætter fokus på både opstart, udvikling og kvalitet i familiespejderarbejdet.


På webinaret får I:

  • Inspiration fra erfarne familiespejderledere, der deler deres erfaringer med at opstarte og drive en stærk familiespejdergren
  • Konkrete idéer til at skabe spændende, sjove og meningsfulde familiespejdermøder for både børn og voksne
  • Redskaber til at udvikle jeres Familiespejd og styrke fællesskabet i grenen
  • Mulighed for at arbejde med jeres egen praksis gennem øvelser og refleksioner
  • Erfaringsudveksling og sparring med andre spejdergrupper fra hele landet

Program

Del 1: Inspiration og erfaringer fra virkeligheden

Vi lægger ud med oplæg fra 2 spejdergrupper, som har stor erfaring med at opstarte og drive Familiespejd. Her får I indblik i deres erfaringer, succeser og de udfordringer, de har mødt undervejs.

Del 2: Workshop om den gode familiespejdergren

Korpskontorets udviklingskonsulent Ditte, fra Vækst-teamet, guider jer gennem en workshop med konkrete værktøjer, øvelser og refleksioner, der kan hjælpe jer med at skabe endnu bedre og sjovere familiespejdermøder. Uanset om I er nye eller erfarne, får I inspiration, som I kan tage med hjem og bruge direkte i jeres gruppe.

Vi afslutter webinaret med fælles opsamling, spørgsmål og mulighed for erfaringsudveksling på tværs af grupper.

Hvem er det for?

Webinaret er for:

  • Spejderledere og grupper, der overvejer at starte familiespejd
  • Grupper, som allerede har familiespejd og ønsker ny inspiration til at udvikle grenen
  • Gruppeledere, bestyrelsesmedlemmer og andre frivillige med interesse for familiespejderarbejdet

Oplægsholdere

Webinaret faciliteres af korpskontorets uddannelseskonsulent Asta og udviklingskonsulent Ditte, som sammen med erfarne familiespejderledere deler inspiration, erfaringer og konkrete værktøjer til arbejdet med Familiespejd.

Link til webinaret udsendes på mail dagen før.


Deltager


Spørgsmål

Jeg accepterer DDS' privatlivspolitik *

Når du tilmelder dig dette arrangement, bekræfter du, at du har forstået og accepteret, at vi behandler de oplysninger, du har givet os, herunder evt. helbredsoplysninger. Du kan læse mere om, præcis hvordan dine personoplysninger behandles og til hvilke formål i vores privatlivspolitik på dds.dk/privatlivspolitik


Tidspunkt

Fra 19-11-2026 19:00
Til 19-11-2026 21:00

Arrangør

Det Danske Spejderkorps