Søledermøde – Efteråret 2026

30-10-2026 20:00 til 01-11-2026 12:00

Skovbrynet


Et søledermøde i Det Danske Spejderkorps er en samling for ledere og seniorer, med fokus på søspejdergrupper og søspejderaktiviteter. 

Programmet er endnu ikke på plads, men der arbejdes benhårdt på det. Vi melder det ud så snart detaljerne er på plads, men vi kan godt afsløre de grove rammer.

Udover at der skal vælges et nyt SØA/Maritimt netværk, skal vi også arbejde med det at være søspejder i Danmark.
En del af mødet håber vi kan blive udveksling af viden mellem grupperne. Derfor, hvis I i jeres gruppe har noget I særligt brænder for eller som I tænker de andre grupper kan lære noget af, så tag det med til Fyn og vis os andre, hvad det er.
Det kan også være der er et særligt emne, I gerne vil høre andre om. Og måske kender nogen der kan hjælpe med at holde en aktivitet om det.
Måske har I en god aktivitet som I gerne vil dele med os andre, så kom og afhold den.

Vi håber, at hver gruppe kan byde ind med 30-120 minutters indslag, oplæg eller aktivitet i løbet af dagen eller som aftenunderholdning.

Deadline for at melde jeres modul ind er den 1/10. Det skal gøres til maritim@dds.dk. Lav en kort beskrivelse, så vi ved lidt om hvad I pønser på at komme med.

For de gæve seniorspejdere er tanken, at der skal være et særskilt spor, hvor der kan arbejdes med det som seniorerne synes er relevant. Hvis nogen har gode idéer til hvad det kunne være, så sig til. Hvad enten det er noget du har lyst til at lære mere om eller om du selv eller nogen du kender kunne holde et oplæg om det. 

Vi skal også snakke sølandslejr, bådprojekt, Eurosea, andet som vi ikke ved endnu og selvfølgelig hygge os i hinandens gode selskab.

Hilsen 
Arrangementgruppen
(Kasper Munk fra Fribytterne og Heidi Larsen fra Aalborg Søspejdere)

Pris: 250,00
Samlet antal pladser: 100
Ledige pladser: 99

Deltager


Betaling

Ønsker du at betale med faktura til din enhed, skal du først logge ind.

Spørgsmål

Billeder til markedsføring *

Jeg giver yderligere samtykke til, at kursusteamet må bruge billeder af mig eller mit barn, som er taget på kurset/arrangementet, i kursusteamets markedsføring af kurset målrettet eksterne på trykte og digitale medier samt i reklamer.




Billeder til medlemskommunikation *

Jeg giver samtykke til, at kursusteamet og landsorganisationen må bruge billeder af mig eller mit barn, som er taget på kurset/arrangementet, i Det Danske Spejderkorps’ trykte og digitale medlemskommunikation som fx medlemsblade og sociale medier.




Har du brug for et lift?

Måske skal nogen samme vej som dig på samme tidspunkt. Skriv herunder, hvornår og hvorfor du har brug for et lift.


Har du nogen allergier/hensyn i forhold til forplejning?


Har du plads til at give et lift?

Skriv hvor du kører fra og hvornår, og hvor mange du har plads til at kunne have med.


Jeg accepterer DDS' privatlivspolitik *

Når du tilmelder dig dette arrangement, bekræfter du, at du har forstået og accepteret, at vi behandler de oplysninger, du har givet os, herunder evt. helbredsoplysninger. Du kan læse mere om, præcis hvordan dine personoplysninger behandles og til hvilke formål i vores privatlivspolitik på dds.dk/privatlivspolitik


Hvor

Ørsbjergskovvej 21
Aarup 5560

Tidspunkt

Fra 30-10-2026 20:00
Til 01-11-2026 12:00

Arrangør

Det Danske Spejderkorps