Minitur
21-11-2026 10:00 til 22-11-2026 12:00
Spejderne på Holmen
Mini (tirsdag 2.-3. kl)
Tag med minispejderne på en spændende weekendtur til Charlottenlund, hvor vi skal bo i en hyggelig hytte fra lørdag til søndag. På turen skal vi lave masser af klassiske spejderaktiviteter med leg, samarbejde og friluftsliv i centrum. Der bliver også tid til hygge, nye venskaber og gode oplevelser sammen med resten af flokken.
Samtidig skal vi afslutte vores filmprojekt, så alle spejdere får mulighed for at være med til at færdiggøre det arbejde, vi allerede er godt i gang med. Vi glæder os til en weekend fyldt med spejderånd, kreativitet og sjove oplevelser, som vi kan tage med hjem som gode minder.
Vi håber, at alle minispejdere har lyst til at være med!
Pakkeliste og varm påklædning
Selv om det er en hyttetur, så bruger vi kun hytten til at sove i. Så vi er ude det meste af tiden og forventer at jeres børn er klædt på og har pakket til at være ude. Så I skal pakke alt der står på pakkelisten - den finder i her:
https://spejdernepaaholmen.dk/info-om-spejdertur
https://spejdernepaaholmen.dk/pak-din-rygsaek
Madpakke
Spejderne skal medbringe madpakke (gerne uden slik, da vi plejer at have rigeligt kage med) til frokost lørdag, resten af måltiderne står vi for. Er der specielle hensyn, skal dette meldes til lederne.
Hjælp fra forældre
Turen kan ikke lade sig gøre uden hjælp. Vi beder om hjælp til en række praktiske opgaver. Vi håber I vil melde jer til i tilmeldingen nedenfor.
Sygdom og uforudsete hændelser
Hvis et barn bliver syg, kommer til skade eller hvor vi af andre årsager undervejs på turen vurderer, at det er bedst at komme hjem, så kontakter vi jer, og barnet skal hjem så hurtigt som muligt. Det betyder, at I skal arrangere hentning, hvis det bliver nødvendigt.
Kom med!
Med risiko for at gentage os selv: husk at ture og lejre er det absolut fedeste ved spejderlivet! Det er her fællesskabet, venskaberne og spejderne for alvor gror. Sørg for at få ungerne afsted hver gang, og søg endelig hjælp hos lederne hvis enten I eller spejderen selv er bekymret over noget. Ofte hjælper det helt enormt at få svar på de spørgsmål der nager, samt at høre hvordan vi glæder os og er stensikre på at det bliver sjovt
Vi glæder os til en skøn tur sammen!
Spejderhilsner minilederne