Miniernes Efterårssheltertur

24-10-2026 11:00 til 25-10-2026 09:30

Kong Svend Gruppe

Minier

Spejder-Efterårs-shelter-hygge-gåtur for de seje minier

Kære minier (og jeres forældre)

Vi skal på tur og sove i shelter. Vi håber, du vil med. Det er i en skøn og smuk efterårsskov – der er plads til at have det sjovt, roligt, hyggeligt og fantasifuldt.
 

Hvornår? Den 24-25 oktober, fra klokken 11 om lørdagen til klokken 9:30 om søndagen


Hvorhenne? Vi mødes kl. 11 ved Egelund, hvorfra vi kører samlet hen til shelteret. Om søndagen skal I hentes her Eghjorten, Shelter - udinaturen.dk Link til google maps: https://maps.app.goo.gl/QcQC4CumVQcRJT1x7. Vi opfordrer til at I kører sammen.


Hvordan tilmelder man sig? Det gør du her på siden, efter beskrivelsen her. 
Pris: 100 kr.


Hvad skal der ske? Ca. det her… 

• Vi går hen til vores shelter (husk at du selv skal kunne bære din oppakning). 

• Vi spiser madder sammen (du skal ikke have madpakke med). 

• Herefter udforsker vi området med en god, lang gåtur, så husk at have gode sko på – glade fødder giver glade mennesker. Og - det sikrer os et 10 km mærke 😊

• Tilbage i vores lejr skal vi ordne vores lejr – måske øve os på shelterbygning, båltænding, fælder og alarm-systemer… som træning til hvis vi en dag strander på en øde ø. Men selvfølgelig også bare hygge og lege. 

• Lave mad, spise, hygge om bålet… synge, lave spas, finde ro i at kigge i flammerne. 

• Vi skal til dåb… dem uden spejdernavne døbes. 

• Sove…

• Spise morgenmad, pakke sammen, lege og så hjem og slappe af. 


Hvad skal man have med?

Det her:

• Sovepose og liggeunderlag. En lagenpose er en god ide. Den giver både lidt varme, og holder soveposen ren(ere)

• Tørklæde samt uniform og dolk hvis man har det.

• Lommelygte/pandelampe

• Drikkedunk
• spisegrej, dvs. tallerken, kop/mug, bestik.
•     viskestykke

• Et sæt skiftetøj – og to par strømper

• Overtøj til vejret – vi er udenfor hele tiden
•       Godt fodtøj 

• Nattøj - fx skiundertøj

• Sovedyr

• Tandbørste, tandpasta … 

• Evt. medicin og sundhedskort. Begge dele vil vi gerne holde for børnene, så vi ved, at vi kan finde det. Medicin skal I huske at fortælle os om  brugen af. 


Gerne med navn i alt, da sådan en taske hurtigt kan blive spredt for alle vinde.

Vi opfordrer til at børnene selv pakker deres tasker, så de ved hvad der er i den og hvor det er pakket.

Vi vil gerne have jeres tilmelding hurtigst muligt, gerne inden efterårsferien, så det ikke bliver glemt


Har du spørgsmål så skriv endelig til os. 


Forventningsfulde hilsener fra jeres

Lejr-hungrende spejderledere


Pris: 100,00
Samlet antal pladser: 40
Ledige pladser: 30

Deltager


Hvor

Hassellunden 2C
Lille Smørum
2765 Smørum
Danmark
gl@kongsvend.dk

Tidspunkt

Fra 24-10-2026 11:00
Til 25-10-2026 09:30

Arrangør

Kong Svend Gruppe