Seminar om friluftsfaciliteter - Vest
15-04-2018 09:30 til 15-04-2018 16:30
Ønsker I bedre rammer for spejderaktiviteterne, og går I derfor med ideer til nye eller forbedrede faciliteter?
- Passer jeres faciliteter til spejderarbejdet i 2018?
- Skal der bygges om eller bygges helt nyt?
- Ønsker I at nyindrette jeres aktivitetsområde, eller vil I hellere flytte til en mere velegnet grund?
- Trænger I til inspiration til indretning af bygninger og udenomsarealer, til fondsstøtte eller til partnerskabsløsninger omkring brug og ejerskab?
Har I derfor behov for at møde andre med tilsvarende tanker for at udnytte den gensidige inspiration, tilbyder vi et seminar om hytte- og facilitetsøkonomi, ejerforhold, og hvordan I får skabt nogle projekter, der er interessante også for andre målgrupper.
Har I allerede gjort jer tanker om, hvad I har af drømme, vil vi meget gerne modtage jeres tanker i denne skabelon, som I sender til Bie Andersen på ba@dds.dk
Der afholdes seminarer øst for Storebælt og i Skanderborg hhv. den 14. og 15. april.
Seminarerne gennemføres med faglig bistand fra Lokale- og Anlægsfonden og DUF.
Arrangementet er for alle spejdere uanset korps. Det er gratis at deltage, men transporten betaler I selv.
Foreløbigt program
9.30 Ankomst
10.00 Intro og Velkomst
10.10 Nature Moves
10.45 Introduktion om faser og typer af projekter ved DUF og LOA
11.45 Præsentation af værtsted
12.15 Frokost
13.15 Workshops inkl. pause
16.15 Afslutning
16.30 Farvel og tak for i dag
Programmet opdateres løbende