Junior Sommerlejr 2025 - Forlev Centerlejr
03-08-2025 12:00 til 08-08-2025 13:00
Forlev Spejdercenter
Juniorer
Kære Juniorer
Så er det snart tid til årets Sommerlejr, som finder sted på Forlev Spejdercenter!
Lejren er en centerlejr, så der er mange fremmede grupper og spejdere i flere aldersgrupper. Det skal nok blive spændende at møde en masse nye spejdere og prøve alle de aktiviteter Forlev kan stille til rådighed! Spejderne skal bygge lejr, lave mad over bål, sove i telt og generelt bare hygge!
Vores lejr løber fra
Søndag d. 3. august kl. 12,
og spejderne hentes igen
Fredag d. 8. august kl 13.
Man kan ikke køre helt ned til centeret, og biler skal derfor stilles ved vandværket for enden af vejen. I må meget gerne selv følge spejderne ned til centeret og hente dem samme sted. Bagagen kan køres af centerets medarbejdere.
Medbring en madpakke til frokost søndag og drikkedunk. I kan i øvrigt finde en pakkeliste her: https://2-hoejbjerg.dk/pakkeliste og vores guidelines for lejre her: https://2-hoejbjerg.dk/lejrregler-og-anbefalinger
Der er en kiosk "Tutten" på lejren, hvor børnene kan købe lidt slik. Det er noget, spejderne går meget op i. Lederne har anslået at 20 kr om dagen til køb af slik er ganske fornuftigt. Spejderne skal selv have penge til det med, som lederne samler ind og har i en ”lejrbank”, hvor spejderne kan hæve efter ”slik”behov.
De fleste af deltagerne plejer også at købe en t-shirt, så overvej, om det ikke er en god idé, da man ellers kan føle sig udenfor. Hvis I ikke køber, må I gerne informere spejderne på forhånd, så vi undgår skuffelser.
Vi anerkender at spejdere i 2025 er relativt forbudne til deres telefoner, og det vil vi gerne imødekomme. Spejderne må gerne have deres telefon med, men reglen er dog, at den skal være inde i teltet under hele lejren. Hvis den tager for meget fokus bliver de inddraget af lederne. Vi håber i forældre vil forberede spejderne på denne ”frihed under ansvar” 😉
Vi håber at så mange som muligt kan komme med på årets fedeste tur!
Deadline for tilmelding er 12/7.
Vi beklager den korte tilmeldingsfrist, men siden vi har haft en fortilmelding håber vi det går. Ellers må I skrive, og så finder vi ud af noget.
Spejderhilsner
Andreas, Mikkel og Jeppe