Novemberdag

04-11-2023 09:00 til 04-11-2023 15:00

Gurredam Spejdercenter

Mikro (0.-1. klasse), Mini (2.-3. klasse), Junior (4.-6. klasse), Trop (7.-9. klasse), Lederne (16-99 år)

Har du nogensinde tænkt over, hvordan en superhelt bliver til?

Kom med på en fantastisk rejse, hvor vi skal udforske den forunderlige verden af superkræfter og se, hvordan vi alle kan blive til en slags superhelte i vores egen verden. 

Kom og find din egen, indre superhelt sammen med resten af Øresund Division på Gurredam Spejdercenter, Gurrevej 322, 3000 Helsingør.

Novemberdagen løber af staben lørdag den 4. november kl. 09:05 – 15:00.

Du skal medbringe

» Spisegrej + drikkedunk

» Husk at tage en mug/krus med – man ved aldrig, hvornår en superhelt får brug for den!

» En pose til snavset spisegrej

» Uniform og tørklæde

» Varmt tøj, gode sko/støvler + regntøj

» En lille rygsæk, så du kan bære dine ting

» NAVN og Spejdergruppe (BGG) på ALT du medbringer

Der bliver serveret varm frokost, så det er ikke nødvendigt at medbringe madpakke. Evt. kan du have et stykke knækbrød eller et stykke frugt med til om formiddagen.

Vi glæder os rigtig meget til at se jer!

Forældrehjælp

Vi har igen i år brug for forældrehjælp fra et par forældre til maduddeling, toiletter og parkering. Den konkrete opgave bliver meldt ud inden arrangementet, når divisionen har fået kontaktoplysninger fra grupperne. Det er en stor oplevelse at se så mange spejdere samlet og jeres hjælp er højt værdsat!

Praktisk og parkeringsinfo

Vi opfordrer til at I alle arrangerer samkørsel og - så vidt muligt - fylder bilerne, da vi er rigtig mange der skal til/fra Gurredam samtidig.

Af hensyn til spejdernes sikkerhed og effektiv afvikling af trafikken ved ankomst og afgang, er parkeringspladsen foran Gurredam kun til ”Kys og kør” (meget hurtig afsætning). Der er absolut parkering forbudt. Vi har fået ankomsttid kl. 9.05, så hvis du kører til "Kys og kør" så forsøg så vidt muligt at ramme tidspunktet. Der vil stå en leder fra gruppen og tage imod spejderne ved "Kys og kør".

Ønsker du at følge din spejder ind på Gurredam, skal du benytte 'blomsterengen' med parkeringspladser ca. 200m længere nede ad Gurrevej i retning af Helsingør. Hvis du kører til blomsterengen, så kom I god tid, så I har tid til at gå ind til Gurredam og mødes med en leder på græsset ved siden af Kys og Kør til kl. 9.05.

Der vil være parkeringsvagter (frivillige) begge steder. Følg venligst parkeringsvagternes anvisninger.

Vi skal alle være klar til arrangementet starter kl. 9.15 ved flagstangen.

Med Spejderhilsen

Lederne


Tilmelding til dette arrangement lukker 13-10-2023 23:59

Hvor

Gurrevej 322
Helsingør 3000

Tidspunkt

Fra 04-11-2023 09:00
Til 04-11-2023 15:00

Arrangør

Birgitte Gjøe Gruppe