Sov ude dag - for alle
25-05-2019 18:00 til 26-05-2019 09:30
1. Ryom Gruppe
1. Ryom Spejdergruppe inviterer til den landdækkende "Sov Ude" dag
FÅ EN OPLEVELSE UNDER STJERNERNE LØRDAG DEN 25. MAJ 2019
Sov Ude er et initiativ fra Det Danske Spejderkorps, der sætter fokus på de små og store oplevelser, som friluftslivet, naturen og mørket tilbyder.
Formålet er at få mange flere med ud i det fri. Alle uanset om man er spejder eller ej inviteres med udenfor til hygge, madlavning, aktiviteter, afslapning og en nat med månen og stjernerne som natlampe.
Over hele landet afholder spejdergrupper og foreninger åbne arrangementer, hvor du og familien kan kigge forbi og prøve friluftslivet af.
Af praktiske årsager har vi brug for din tilmelding senest mandag d. 21. maj via dette link.
Medbring: liggeunderlag, sovepose etc., toiletsager, varmt nattøj, etc. Vi har både telte og enkelte shelterpladser.
Arrangementet er med forældre :-) og inkluderet i prisen er der aftensmad og morgenmad.
Vi afslutter søndag morgen senest kl. 9.30, da Familiespejderne møder ind kl. 10.00