MOOT 2025 IST Tilmelding

25-07-2025 00:00 til 03-08-2025 23:59

MOOT 2025

For at deltage som IST på World Scout Moot 2025 skal man være født før 26. juli 1999.


Indbetaling til MOOT 2025 foregår via rateindbetalinger, første betaling på 4.000 kr. opkræves efter din IST ansøgning er blevet godkendt, og øvrige rater opkræves i følgende rater:

  • 2. rate. 01/10 - 2024 - 4.000 kr.

  • 3. rate. 01/01-2025 - 3.000 kr.

  • 4. rate. 01-04-2025 - 2.000 kr.


Når du har tilmeldt dig, modtager du en tilmeldingsbekræftelse, og senere modtager du en mail med loginoplysninger, så du kan se og betale ratebetalinger.
Det er vigtigt at du skriver dit navn, præcis som det står i dit pas.

Deltager


Spørgsmål

Dit mobilnummer *


Primær e-mail *

Vil blive anvendt til kontakt/kommunikation og information om betaling. Du kan altid videresende mails om din betaling, hvis det er en anden der betaler for din deltagelse.


Din nuværende bopæl/postadresse *


Køn *





Indsend ansøgning og CV *



Beskrivelse af særlige behov såsom diæter


Medicin, handicap og lignende

Informationer givet i dette felt, bruges udelukkende til at hjælpe arrangøren til at give dig den bedste oplevelse. Oplysninger vil blive slettet når arrangementet er afholdt.


Tilhørsforhold


Hvilket korps er du medlem af? *

For at kunne deltage i World Scout Moot 2025 med det danske kontingent skal man være medlem af et af disse anerkendte spejderkorps i Danmark, Sydslesvig, Grønland eller Færøerne:


Hvilken gruppe er du medlem af? *


Pasoplysninger


Pasnummer *


Udløbsdato *


Øvrige bemærkninger


Samtykke


Fototilladelse *

Ved at give fototilladelse accepterer du, at foto taget af dig, kan blive offentliggjort, delt mellem deltagerne eller anvendt til fremtidig promovering af MOOT




Accept af tilmeldingsbetingelserne for deltagelse i dat danske kontingent til World Scout Moot 2025 *

GENERELLE OPLYSNINGER Ved tilmelding til World Scout Moot 2025, som en del af det danske kontingent, accepteres betingelserne for deltagelse og betaling som beskrevet i dette dokument. Begrebet ’deltager’ i dette dokument dækker over spejdere, der er deltagere, jf. lejrens alderskrav samt de spejdere, der deltager som International Service Team (IST). 1.1 OM DET DANSKE KONTINGENT Det danske kontingent består af de danske, færøske og grønlandske spejdere som deltager i World Scout Moot 2025. Det danske kontingents deltagelse i World Scout Moot 2025 er et samlet arrangement som består af forweekend og lejrdeltagelse. Det er the Danish Scout Council (DSC) der er udbyder af arrangementet ’Deltagelse i det danske kontingent til World Scout Moot 2025’. Planlægning og gennemførsel af det danske kontingents deltagelse i World Scout Moot 2025 varetages af Contingent Management Team (CMT), der er et udvalg bestående af frivillige spejdere udpeget af DSC. CMT har ansvaret for det danske kontingent på rejsen. Der er ingen deltagere, som tjener penge på det danske kontingents deltagelse i World Scout Moot 2025 eller får løn for at deltage i arrangementet eller arrangementer relateret hertil. Dog betales der for administrativ understøttelse fra Spejderne. Arrangementet forventes ikke at generere hverken overskud eller underskud. Administrationen af deltagernes tilmelding og betaling for arrangementet varetages af Spejderne. 1.2 VIGTIGE OPLYSNINGER OM World Scout Moot 2025 World Scout Moot 2025 er en international roverlejr der afholdes i Portugal mellem d. 25 juli og 3. august 2025. Ankomst for IST sker d. 23. juli 2025 i Lissabon. Ankomst for deltagere sker d. 24. juli i Lissabon. Arrangementet slutter i Porto d. 3. august efter ’Closing Ceremony’ hvorefter den enkelte spejder er fri til at rejse hjem eller fortsætte sit ophold i værtslandet. Transport til og fra arrangementet planlægges af den enkelte spejder, hvad end denne er deltager eller IST. Udgiften til transporten til og fra værtslandet, afholdes af den enkelte spejder. Under arrangementet inddeles deltagerne i patruljer sammensat af værtslandets planning team. Det danske kontingent har ingen indflydelse på dannelsen af disse. Forud for lejren i Portugal afholdes en forweekend et centralt sted i Danmark. Udgiften til transport til og fra forweekenden afholdes af den enkelte spejder. Der henvises i øvrigt til https://www.worldscoutmoot.pt/ og https://www.moot.dk/ for yderligere information. 2 BETINGELSER FOR DELTAGELSE 2.1 MEDLEM AF ANERKENDT SPEJDERKORPS For at kunne deltage i World Scout Moot 2025 med det danske kontingent skal man være medlem af et af disse anerkendte spejderkorps i Danmark, Sydslesvig, Grønland eller Færøerne: ● Det Danske Spejderkorps ● KFUM-Spejderne o herunder de associerede korps: Semerkand Ungdom, Missionsforbundets Spejdere, Metodistkirkens Spejdere i Danmark ● De Grønne Pigespejdere ● Danske Baptisters Spejderkorps ● Dansk Spejderkorps Sydslesvig ● Grønlands Spejderkorps ● Føroya Skótaráð (Færøernes Spejderforbund) Kontingent til et anerkendt spejderkorps indbetales uafhængigt af og separat fra dette arrangement. CMT forbeholder sig ret til at kontrollere om tilmeldte deltagere er medlem af et anerkendt spejderkorps. 2.2 DELTAGER jf. LEJRENS ALDERSGRUPPE For at kunne være deltager på World Scout Moot 2025 skal man være født mellem 26. juli 1999 og 25. juli 2007 (begge dage inklusive). Det er ikke muligt at afvige dette krav, da det er et krav stillet af arrangøren af World Scout Moot 2025. CMT forbeholder sig retten til at afvise deltagere såfremt det på objektiv baggrund vurderes nødvendigt i forhold til arrangementet afholdelse. 2.3 IST For at deltage som IST på World Scout Moot 2025 skal man være født før 26. juli 1999. Spejdere der ønsker at deltage som IST’ere indsender en ansøgning om dette til CMT. Som IST er du derfor ikke garanteret en plads i det danske kontingent til World Scout Moot 2025 når du har tilmeldt dig. CMT udvælger IST’ere på baggrund af ansøgningerne. 2.4 KONTAKTOPLYSNINGER Ved tilmelding oplyses kontaktoplysninger i form af navn, adresse, mobilnummer og e-mail. Såfremt den tilmeldte er under 18år på tilmeldingstidspunktet, oplyses kontaktoplysninger på mindst en forælder/værge, og for tilmeldte +18år oplyses en kontaktperson. Som deltager accepterer du, at CMT eller andre på vegne heraf, må kontakte dig, og dine forældre såfremt du er under 18år på tilmeldingstidspunktet, på de angivne kontaktoplysninger både før, under og efter arrangementet med information og spørgsmål relevant for arrangementet og/eller betaling herfor. Al relevant information om World Scout Moot 2025 vil blive sendt til de angivne e-mailadresser. Ændringer til kontaktoplysninger efter tilmeldingen sendes til moot@spejderne.dk. 2.5 NAVN i PAS Ved tilmelding oplyses deltagerens fulde navn som det står i passet. Ved navneændring i passet efter tilmeldingen kontaktes CMT på moot@spejderne.dk hurtigst muligt. 2.6 GYLDIGT PAS Som deltager er du forpligtet til på afrejsetidspunktet at have et pas som er gyldigt mindst 3 måneder ud over arrangementets varighed. Ved tilmelding angives pasnummer og udløbsdato for pas, hvis dette er gyldigt. Ellers oplyses pasnummer og udløbsdato på et senere tidspunkt, når et gyldigt pas haves. 2.7 SUNDHEDSOPLYSNINGER Deltagere er forpligtede til ved tilmeldingen at oplyse alle sundhedsoplysninger som kan være relevante for deltagelsen i World Scout Moot 2025. Relevante oplysninger kan være f.eks. være (listen er ikke udtømmende): Allergi, kroniske sygdomme, sygdomme som kræver medicinsk behandling, fysisk handicap, diabetes, autisme, ADHD, angst, spiseforstyrrelser, ekstrem hjemve eller andre fysiske eller psykiske sygdomme og tilstande. Oplysning om igangværende udredningsforløb er også relevant, ligesom oplysning om afsluttede behandlinger og tidligere forløb også er relevante. Ved tilmelding angives alle kendte relevante sundhedsoplysninger på tilmeldingstidspunktet. Såfremt der opstår kendskab til nye relevante sundhedsoplysninger efter tilmeldingen, skal disse oplyses hurtigst muligt til CMT på mail: moot@spejderne.dk Efter tilmelding vil sundhedsoplysningerne blive vurderet. Det er ikke muligt at deltage i World Scout Moot 2025, hvis der er sundhedsmæssige udfordringer udover hvad CMT og værtslandets arrangører kan forventes at håndtere. Ved tvivlsspørgsmål vil CMT kontakte den tilmeldte eller dennes forældre/værge for yderligere spørgsmål. Det er CMT som afgør om en deltager kan deltage. Dette gælder også for IST’ere, der tilmelder sig. Spørg gerne før tilmelding hvis der er brug for en vurdering. Skriv til CMT på moot@spejderne.dk . Udeladelse af oplysning om relevante sundhedsoplysninger kan medføre tvungen framelding eller hjemsendelse for egen regning. Læs om refusion i forbindelse med framelding i afsnit 3.3. 2.8 FORSIKRING Deltagere er selv ansvarlige for at have tegnet eller være dækket af en rejseforsikring. Rejseforsikringen skal som minimum dække fra afrejsedag til hjemkomst og skal dække rejser til Portugal & Azorerne. Rejseforsikringen skal som minimum indeholde følgende dækninger: ● Sygdom/tilskadekomst ● Hjemtransport ● Bagageforsinkelse ● Tyveri af bagage ● Tandskade ● Forsinket fremmøde ● Privatansvar ● Evakuering ● Hjemkald Desuden er det stærkt tilrådeligt, at rejseforsikringen også indeholder afbestillingsforsikring – evt. som både dækker ved akut opstået sygdom, verdensomspændende pandemi og andre uforudsete (og uønskede) situationer som kan medføre at deltagelse ikke er mulig. Oplysninger om rejseforsikringen skal oplyses inden afrejse. 2.9 VACCINATION Ved deltagelse i World Scout Moot 2025 tilrådes det at have de af Statens Seruminstitut anbefalede vacciner. 2.10 ANSVAR Det danske kontingent, CMT og DSC påtager sig ikke ekstra udgifter på grund af force majeure, trafikforsinkelser, strejker og lignende. Det danske kontingent, CMT og DSC påtager sig intet ansvar for skader, der opstår under rejsen, medmindre det kan bevises, at skaden skyldes forsømmelighed fra kontingentets, CMT’s eller DSC’s side. Det danske kontingent, CMT og DSC er ikke ansvarlig for eventuelle ændringer i afrejse- og ankomsttider, som er påtvunget fra anden side. Ved en eventuel forsinkelse på hjemrejsen dækker det danske kontingent, CMT og DSC ikke tabt arbejdsfortjeneste. 2.11 HÅNDTERING AF PERSONDATA I overensstemmelse med Persondataloven vil CMT, som dataansvarlige, give enhver, der begærer det, meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende. Behandles der personoplysninger, vil der blive givet meddelelse om; ● hvilke oplysninger der behandles, ● behandlingens formål, ● hvem der måtte modtage oplysningerne samt ● hvorfra oplysningerne stammer. En registreret deltager kan til enhver tid over for CMT gøre indsigelse mod, at oplysninger om vedkommende gøres til genstand for behandling. Spejdernes Administration opbevarer, på vegne af CMT, deltagernes oplysninger forsvarligt og giver kun adgang til data for personer med relevante arbejdsopgaver. Når der ikke er behov for deltagernes data længere, så vil disse blive slettet igen. 3 BETALINGSBETINGELSER 3.1 DELTAGERPRIS Prisen for at deltage i World Scout Moot 2025, som en del af det danske kontingent, er 13.000,00 DKK uanset om man er med som deltager, eller IST. Prisen dækker lejrdeltagelse, transport under arrangementet, alle måltider under opholdet, én forweekend i Danmark, samt særpræg. Danmark er i WOSM regi, et kategori D land, hvilket betyder vi betaler det højeste deltager fee. Dette er for at støtte de lande som ikke har så mange ressourcer, sådan at det bliver muligt for deltager fra disse lande også at deltage. . Desuden er der indsat sikkerhedsmarginer pga. usikkerhed relateret til priser, særligt i udlandet. Deltagerprisen vil blive reduceret, såfremt udgifterne bliver lavere end forventet. Dette sker enten ved tilbagebetaling eller ved korrektion af de sidste ratebetaling (se næste afsnit). I tilfælde af underskud hos det danske kontingent efter lejrens afholdelse forbeholder det danske kontingent og DSC sig retten til at indkræve merbetaling fra deltagerne med henblik på underskudsdækning. Merbetaling kan dog ikke overstige 750,00 kr. 3.2 DELTAGERBETALING Deltagerbetalingen sker i 4 rater: Rate 1: Ved tilmelding 4.000,00 kr. Rate 2: d. 01/10 - 2024 4.000,00 kr. Rate 3: d. 01/01 - 2025 3.000,00 kr. Rate 4: d. 01/04 - 2025 2.000,00 kr. Raterne opkræves via medlemsservice ved at et betalingskort angives ved tilmeldingen. Det er kun tilladt at anvende dankort, visa/dankort eller visakort, da andre korttyper medfører store gebyrer. Ved sen tilmelding betales beløb svarende til indbetalte rater på tilmeldingstidspunktet. Tilmelding efter 1/1 2025 er kun muligt efter aftale med CMT, eller såfremt der fortsat findes ledige pladser. Ved for sen betaling kan der blive pålagt rykkergebyr på 100 DKK pr. rate. Pr. rykker. Ved manglende betaling efter modtagelse af rykker nr. 3 vil deltagelsen blive annulleret, og det indbetalte beløb refunderes jf. betingelserne i næste afsnit. Kontakt kursus@korpskontoret.dk, hvis der er problemer i forbindelse med betaling af raterne. 3.3 FRAMELDING, REFUSION OG FORTRYDELSESRET Tilmelding til (køb af) deltagelse i World Scout Moot 2025, som en del af det danske kontingent, er ikke omfattet af fortrydelsesretten, ifølge Forbrugeraftaleloven, nærmere betegnet "Lov om visse forbrugeraftaler § 17 stk. 2, jf. § 9 stk. 2 nr. 2a." Hvis en deltager ønsker at framelde sin deltagelse i World Scout Moot 2025 skal dette ske på e-mail til: moot@spejderne.dk. Husk at angive det fulde deltagernavn og kontaktoplysninger på forældre/værge hvis deltageren er under 18 år. Refusion ved framelding før d. 01/01 2025: Indbetalt beløb fratrukket 1000 DKK. Refusion ved framelding efter 01/01 2025: Indbetalt beløb fratrukket 8500 DKK. Vi har indbetalt det fulde beløb for lejren, og eventuelt yderligere nødvendige udgifter. Det vil derfor ikke være muligt at refundere et større beløb efter dette tidspunkt. I tilfælde af at der findes en anden person (evt. fra en venteliste som CMT administrerer), som opfylder deltagerbetingelserne svarende til den frameldte og som kan overtage pladsen og betalingen for den frameldte, vil der ved framelding efter 1/1 2025 kunne ske refusion af det indbetalte beløb fratrukket 1500 DKK. Refusion vil ske når den nye deltager har indbetalt det fulde beløb for deltagelse fratrukket 1500 DKK, og alle ændringer er foretaget. 3.4 AFLYSNING AF ARRANGEMENTET I tilfælde af, at arrangementet World Scout Moot 2025 bliver aflyst eller udskydes forbeholder CMT og DSC sig retten til at tilbageholde den andel af deltagerbetalingen, der skal til for at dække allerede afholdte udgifter samt ikke refunderbare udgifter og deraf evt. underskud. CMT forbeholder sig ligeledes retten til at ændre i programmet og under visse forhold helt at aflyse turen. Rejsen med det danske kontingent er ikke en pakkerejse, jf. LOV nr. 1666 af 26/12/2017, § 1, stk. 2. 4 KONTAKTOPLYSNINGER CMT kan kontaktes på: moot@spejderne.dk Sundhedsoplysninger sendes til: kursus@korpskontoret.dk jf. afsnit 2.7 om sundhedsoplysninger . Oplysning om framelding sendes til: moot@spejderne.dk & kursus@korpskontoret.dk jf. afsnit 3.3 om framelding Ændringer i pas-oplysninger sendes til: kursus@korpskontoret.dk jf. afsnit 2.5 om pas Ændringer i tilmeldingsoplysninger sendes til: moot@spejderne.dk & kursus@korpskontoret.dk jf. afsnit 2.4 om kontaktoplysninger Kontakt angående betaling kan ske til: kursus@korpskontoret.dk jf. afsnit 3.2 om betaling


Hvor

Portugal

Tidspunkt

Fra 25-07-2025 00:00
Til 03-08-2025 23:59

Arrangør

DSC